AVU-bekendtgørelse F E D

AVU-bekendtgørelsen, august 2009

Dansk, niveau F


1. Identitet og formål

1.1 Identitet
Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget.

1.2 Formål
Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål
Målet med undervisningen er, at kursisten kan:

a) udtrykke sig forståeligt, klart og hensigtsmæssigt med bevidsthed om forskellige mundtlige genrer
b) lytte aktivt og forholde sig til mundtlige udsagn
c) argumentere med kendskab til forskellige argumentationsformer
d) læse hurtigt og sikkert med bevidsthed om læseformål og med brug af varierede læsestrategier
e) redegøre for teksters genre, indhold og form
f) læse egne og andres tekster op, så det væsentlige træder frem
g) demonstrere viden om skriftsprog og talesprog
h) anvende skriftsproget varieret og med bevidsthed om situation og genre samt normer for retskrivning og grammatik
i) arbejde selvstændigt med skriveprocessen fra idé til færdig tekst
j) indgå i dialog om form og indhold i egne og andres tekster
k) bruge et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning.


2.2 Kernestof
Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:

a) Skriftsprog og talesprog
b) Læsning og læsestrategier
c) Retskrivning og grammatik
d) Sprog og stil
e) Skriveprocessen
f) Ordbøger og opslagsværker
g) Retoriske virkemidler i forbindelse med oplæsning og fremlæggelse
h) Nyere og ældre fiktionstekster relateret til deres samtid og til læserens nutid
i) Sagtekster
j) En avis eller et tidsskrift læst som værk
k) Visuelle og auditive kommunikationsformer
l) Kommunikationssituationen
m) Argumentation og argumentationsformer
n) Et danskfagligt sprog.


2.3 Supplerende stof
Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper
Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning.
De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive.

3.2 Arbejdsformer
Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog.
I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning.

3.3 It
It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer.

3.4 Samspil med andre fag
Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering
Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Skrivemappen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb.

4.2 Faglig dokumentation
Den faglige dokumentation er skriftlig. Kursisten vælger en genre, der kan indgå i en avis, og formulerer et produkt i overensstemmelse med genrens kendetegn. Produktet skal demonstrere kursistens viden og færdigheder vedrørende:

a) genren
b) sproglig korrekthed og hensigtsmæssighed
c) kommunikationssituationen.


avu-bekendtgørelsen, august 2009

Dansk, niveau E

1. Identitet og formål

1.1 Identitet
Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget.

1.2 Formål
Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål
Målet med undervisningen er, at kursisten kan:
a) udtrykke sig klart og tilpasset genre og kommunikationssituation såvel mundtligt som skriftligt
b) lytte aktivt og være i stand til at indgå i samtale, samarbejde, diskussion og debat
c) læse hurtigt og sikkert med kendskab til forskellige læsestrategier
d) agere i en praktisk formidlingssituation, herunder læse op, fortælle, referere og redegøre mundtligt og skriftligt for det væsentlige i en læst, set eller hørt tekst samt udarbejde talepapir og holde oplæg
e) dokumentere kendskab til sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grundlæggende grammatisk terminologi
f) skrive med viden om sproglige normer for korrekthed samt tilrettelægge en skriveproces fra idé til produkt
g) præsentere og indgå i dialog om eget og andres mundtlige eller skriftlige produkt, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform
h) læse og opleve ældre og nyere litteratur og anskue teksterne i et historisk og kulturelt perspektiv
i) aflæse og forstå trykte og elektronisk formidlede tekster i forskellige genrer
j) tilegne sig og anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af sagtekster og fiktionstekster.


2.2 Kernestof
Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
a) Begreber og metoder af betydning for skriveproces, skriftlige produkter og mundtlige oplæg
b) Mundtlige og skriftlige genrer og udtryksformer
c) Sprog og argumentation
d) Grammatik og sprogrigtighed
e) Studieteknik og fremlæggelsesteknik, bl.a. brug af talepapir og retoriske virkemidler
f) Danske fiktionstekster

- før 1870
- 1870-1970
- efter 1970

g) Et fælles fiktionsværk
h) Sagtekster
i) Visuelle og auditive kommunikationsformer
j) Ordbøger og opslagsværker
k) Analysebegreber.


2.3 Supplerende stof
Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper
Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning.
De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive.

3.2 Arbejdsformer
Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons). såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning.

3.3 It
It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer.

3.4 Samspil med andre fag
Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering
Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb.

4.2 Faglig dokumentation
Hver kursist vælger en sagtekst eller en fiktionstekst og udarbejder en anmeldelse, der demonstrerer kursistens kompetencer vedrørende:
a) at beskrive, analysere, argumentere og vurdere
b) at skrive/fremlægge levende, klart og nuanceret og tilpasset kommunikationssituationen.
Vælger kursisten mundtlig fremlæggelse, afleveres et talepapir inden fremlæggelsen.


avu-bekendtgørelsen, august 2009

Dansk, niveau D

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur og kommunikation. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget.

1.2 Formål
Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Målet med undervisningen er, at kursisten kan:

a) udtrykke sig præcist og varieret og tilpasset kommunikationssituationen såvel mundtligt som skriftligt
b) lytte aktivt og være i stand til at indgå i samtale, samarbejde, diskussion og debat
c) læse hurtigt og sikkert og anvende forskellige læsestrategier
d) agere i en praktisk formidlingssituation, herunder læse op, fortælle, referere og redegøre mundtligt og skriftligt for det væsentlige i en læst, set eller hørt tekst samt udarbejde talepapir og holde oplæg
e) beskrive og forstå sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grundlæggende grammatisk terminologi
f) bruge skriftsproget korrekt, varieret og personligt samt gennemføre en skriveproces fra idé til færdigt produkt
g) præsentere og indgå i dialog om eget og andres mundtlige og skriftlige produkt, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform
h) læse og opleve ældre og nyere litteratur og anskue teksterne i et historisk og kulturelt perspektiv samt inddrage sproglige og stilistiske iagttagelser
i) aflæse og forstå trykte og elektroniske medietekster og vurdere dem som en del af en kommunikationssituation
j) tilegne sig og anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af sagtekster og fiktionstekster.


2.2 Kernestof
Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
a) Begreber og metoder af betydning for skriveproces, skriftlige produkter og mundtlige oplæg
b) Mundtlige og skriftlige genrer og udtryksformer
c) Sprog og argumentation
d) Grammatik og sprogrigtighed
e) Ordbøger og opslagsværker
f) Studieteknik og fremlæggelsesteknik, bl.a. brug af talepapir og retoriske virkemidler
g) Danske episke, lyriske og dramatiske tekster
    - før 1870
    - 1870-1970
    - efter 1970
h) Et fælles fiktionsværk skrevet før 1970
i) Journalistiske genrer, trykte og elektroniske
j) Visuelle og auditive kommunikationsformer
k) Analysebegreber.


2.3 Supplerende stof
Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning.
De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive.

3.2 Arbejdsformer
Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning.

3.3 It
It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer.

3.4 Samspil med andre fag
Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb.

4.2 Prøveformer
Der afholdes to skriftlige prøver og en mundtlig prøve.

De skriftlige prøver
Prøverne afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt.

1) Den sproglige prøve
Prøvens varighed er 1 time. Prøven omfatter opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder retskrivning og grammatik. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. Brug af computer er ikke tilladt.

2) Prøven i skriftlig fremstilling
Prøvens varighed er 4 timer. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udleveres et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte medbringes til prøven.

Den mundtlige prøve
Forlægget består af en ukendt tekst – trykt eller elektronisk – af passende sværhedsgrad. Teksten tildeles eksaminanden ved lodtrækning. Eksaminator vælger de ukendte tekster, skønsmæssigt fordelt over stoffet. Forberedelsestiden er 50 minutter, og eksaminationstiden er 25 minutter.
Eksaminanden forbereder et oplæg på ca. 5 minutter om teksten. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale om teksten.

4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1.

De skriftlige prøver

1) Den sproglige prøve
Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
a) retskrivning
b) morfologi og ordklasser
c) ordenes betydning og bøjning
d) sætningen og dens led
e) tegnsætning.
Der gives én karakter.

2) Prøven i skriftlig fremstilling
Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
a) skriftlig formulering, herunder komposition, syntaks, tegnsætning og et passende og varieret ordvalg
b) emnebehandling, herunder evne til at redegøre for det væsentlige i det læste tekstmateriale samt at argumentere ud fra dette
c) kommunikations- og mediebevidsthed, herunder at besvarelsen demonstrerer opmærksomhed vedrørende genre, formål, målgruppe og medie.
Der gives én karakter.

Den mundtlige prøve
Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
a) mundtlig fremstilling, herunder at disponere et oplæg på basis af et talepapir, udtrykke sig præcist og flydende samt indgå aktivt i den faglige samtale
b) behandling af den tildelte tekst, herunder at gøre rede for tekstens genre, indhold og form samt at argumentere med belæg i teksten
c) anvendelse af danskfaglig viden og metode: at anvende et danskfagligt begrebsapparat samt vise evne til perspektivering i analyse og fortolkning af teksten.
Der gives én karakter.