Film-analyse

 

Kortfilm

Novellefilm

Spillefilm

 

Mellem 5 – 15 min.
Komprimeret fortælling
Egen fortællermåde
Meget få replikker

 

Mellem 15 – 40 min.
Fortælling
Mainstream fortællermåde
Nødvendige replikker

 

1 – 2½ time
Lang kompliceret fortælling
Mainstream Fortællermåde
Uhæmmet brug af replikker

KORTFILM

KARAKTERISTIK

De 7 parametre:

1. Én hovedperson. Det er hans/hendes historie, der er det centrale. Det er denne persons kontakt med omgivelserne, der fortæller historien.

2. Meningsfulde valg. Hovedpersonen bliver eller stiller sig selv overfor et valg, der sætter handlingen i gang.

3. Tiden. En kortfilm varer mellem 5 og 15 minutter.

4. Lyden. Spændende lyd, der fortæller lige så meget som billederne. Dialogen skal holdes på et minimum.

5. Én genstand. Ofte er der én genstand, der har stor betydning for hovedpersonen.

6. Enkel historie. Meget få detaljer. Det giver seeren mulighed for selv at digte med.

7. Koncentreret historie. Alt overflødigt klippes væk. Afslutningen vender tilbage til filmens udgangspunkt. 

FORTÆLLERROLLEN

1. Instruktøren ved mere end skuespillerne og publikum. (Fx i en krimi, ved instruktøren, hvem morderen er).

2. Instruktøren og skuespillerne ved mere end publikum. (Fx i en komedie).

3. Instruktør og publikum ved mere end skuespillerne. (Fx i ”Lord of The Rings” ved hobitterne ikke, hvad der skal ske).

4. Publikum tror, de ved det samme som instruktøren (og mere end skuespillerne); men instruktøren ved lidt mere. (Fx netop som vi tror, vi ved, noget, overrasker instruktøren os).

____________________________________________________________

DRAMATURGI

1. Berettermodellen



a) Anslaget vækker interessen.
b) Præsentationen af de vigtigste personer
c) Uddybningen giver os flere detaljer
d) Point-of-no-return hvor de vigtige beslutninger tages
e) Konfliktoptrapningen giver os alle de forskellige problemstillinger
f) Klimaks giver os en løsning på problemerne
g) Udtoningen ser vi konsekvenserne

2. Aktantmodellen

Subjekt = hovedpersonen 
Objekt = målet
Giveren = den, der giver objektet til nogen
Modtageren = den, der får objektet (oftest subjektet)
Modstanderen = én, der gør livet besværligt for subjektet
Hjælperen = én, der hjælper subjektet

3. Tre-akter-modellen

1. akt: Her er filmens ’set-up’. Konflikten bliver præsenteret. I slutningen præsenteres filmens ’plot-point’.

2. akt: hovedpersonen prøver at opfylde sit behov, sit begær, sit ønske osv. Undervejs kan der opstå alle mulige forhindringer.

3. akt: Løsningen på uorden.

4. Cirkulær dramaturgi

Tidsforløbet og rækkefølgen i de enkelte scener spiller ikke nogen rolle.
I den cirkulære dramaturgi er det emnet, det handler om. Hvilke associationer og tanker fremkalder det hos publikum? I musikvideoer anvendes der ofte cirkulær dramaturgi.
Publikum skal her have et mere fyldestgørende udbytte af emnet, flere nuancer.

5. Det komplekse billede

Filmen er fortællende på en sådan måde, at der er mere i billederne, end det, der lige vises.
Hver scene skal kunne fortælle noget i sig selv. Man kan så samle et puslespil.
Hver scene er fyldt med symboler, der giver merbetydning til ’den store historie’.

_________________________________________________________

GENRER

1. Gangsterfilm
En hovedperson (den gode) skal fange ’de onde’. Det er ’den lille mand’ mod ’de store’.
Hovedpersonen er en slags antihelt. Ikke rig eller berømt.
’De store’ gangsterne har sat sig udenfor loven, er et samfund i samfundet. De skyer ingen midler for at opnå, hvad de vil.
Kvinderne er meget *kvinder’. Kropsformer, ønsker beskyttelse, hjælpeløse, ’den dumme blondine’ osv.

2. Gyseren og thrilleren
Gyseren er dels realistisk og dels fantastisk. Den starter i ’det normale’ og bevæger sig umærkeligt over i det skæbnesvangre.
Instruktøren kan ønske med filmen at straffe noget umoralsk ved at indsætte et straffende væsen.

Undergenrer er horror og terror.
I horror møder vi væsener fra vores mareridt.
I terror er det ’angsten’, der er det farlige.

Modstillinger i genren;

natur – videnskab
kyskhed – promiskuitet
kvinde – mand
liv – død
kendt – ukendt
god – ond

 


Virkemidler er fx;

suspense = spænding. Publikum frygter for, at noget forfærdeligt skal ske.
tilbageholdelse af viden. Publikum ved mere end filmens personer.
varsler. Inden det store chok indtræder, kommer instruktøren med varsler.
Falsk alarm. Publikum tror, at noget uhyggeligt vil ske; men så sker noget dagligdags

3. Socialrealisme
Instruktøren ønske at fortælle publikum, at det miljø, vi vokser op i, har en afgørende betydning for en enkelte. Vores arveanlæg betyder mindre.
Heltene/hovedpersonen er ofte en lidt ’sølle’ person.

4. Ekspressionisme
Filmene udtrykker jeg’ets behov  for at give udtryk for tanker og følelser.

5. Absurd teater og eksistentialisme
Filmen viser det meningsløse det fremmedgjorte i tilværelses.

6. Tegnefilm og andre animationer
- Fuld animation: 12 nye tegnede billeder pr. minut.
- Flyttefilm: Figuren eller dele af den flyttes før et billede tages
- Dukke-animation: Dukken bevæges før hver billede.
- Ler-animation: Figuren ændres for hvert billede

7. Dokumentarfilm
En film der skildrer en side af virkeligheden

8. Faktionsfilm
Den kaldes også docu-soap. Den skal underholde. Den tager sit udgangspunkt i virkeligheden, men bruger virkemidler fra fiktionsfilmen.

RUMMENE

1. Rummet

1. Scene
De enkelte scener optages ikke kronologisk, men ud fra, hvad der er mest økonomisk og praktisk. Lokaliteten, tidspunktet på dagen osv.

Samme scene indeholder:

Tiden. Er det morgen, året, frem og tilbage i tiden.
Rummet. Er det entréen, i en bil, udenfor, indenfor.
Handlingen. Er det en afgrænset handling.

2. Sekvenser
En sekvens består af flere scener, der er bundet sammen af én ide.

3. Scenografi
Skuespillerne agerer i et rum. Rummet er med til at fortælle noget om filmen, personerne, handlingen, tiden osv.
Rummet er ikke indrettet tilfældigt, men alt er nøje udvalgt og har en medbetydning.

4. Det kendte rum
Ofte spilles en scene i et kendt rum: en café, en plads, et hotel eller lignende. Publikum behøver så ikke bruge tid og forestillingsevne på at lære stedet at kende, men kan koncentrere sig om handlingen.

2. Lyssætning
Lyset i filmen er med til at rette vores opmærksomhed mod noget specielt. Lyset virker på farverne, tiden, personerne osv.
I dogmefilm må der ikke anvendes anden lysopsætning end en enkelt lampe.

3. Farver
Farverne er medfortællende. Det gælder dekorationen, rekvisitter, tøjet, lyset osv.

Farverne kan symbolisere de nedenfor angivne følelser og stemninger; men de kan også ved at ændre farvesammensætning give os en helt anden fornemmelse. Farverne har en slags positiv- og negativ betydning.

Hvid


Sort
 

Gul


Grøn


Blå


Rød

+ renhed, fornuft, uskyld, modtagelighed, kyskhed, blidhed og lethed
- sårbarhed, naivitet, utilstrækkelighed, hjælpeløshed, tomhed og ubeslutsomhed

+ død, sorg, melankoli, depression og angst
- destruktion, manipulation, autoritet, tungsind, pessimisme og magtmisbrug

+ lys, varme, det positive, nyskabelse, rationalitet og arbejdsomhed
- falskhed, påtrængenhed, overdrivelse, egoisme, sarkasme og kritik

+ ungdom, vår, håb, følsomhed, harmoni, ansvarsfølelse, omsorgsfølelse
- umodenhed, kølighed, jalousi, misundelse, spille martyr

+ tillidsvækkende, rolige, neddæmpede, kreative, viden, stabile
- deprimerede, kølige, stivsindede, kritiske

+ seksualitet, kærlighed, lidenskab, udadvendt, energi og impulsiv
- blod, aggressivitet, hidsighed, dominans

DRIVKRAFT OG PERSONER
1. Drivkraft
Drivkraften, nysgerrigheden, det dramatiske er det, der skal få publikum til at se filmen.

2. Anslag
Anslaget er en appetitvækker. Den skal give os et bud på, hvad vi kan forvente at se. En slags manchet/underoverskrift.

3. Karakterudvikling
a. Point-of-view: Hvordan ser filmens personer på verdenen og hvorfor?
b. Holdning: Er personen udadvendt, positiv, lykkelig osv.?
c. Personlighed: Er personen morsom, vittig, følsom, hård, charmerende, sky osv.?
d. Opførsel: Hvordan handler personen i en given situation?
e. Interiøre – og eksteriøre liv: Det interiøre liv, er det personen har oplevet før filmen. Det eksteriøre liv er der, hvor handlingen starter.

4. Suspense/surprise
Suspense: En overraskelse sker for skuespillerne, men ikke for publikum. Vi ved, at der vil ske noget
Surprise: Noget uventet sker pludselig. Kun instruktøren ved, hvad der skal ske.

5. Biografier
Instruktøren håndplukker sine skuespillere alt efter, hvilken karakter vedkommende skal spille. Skuespilleren får så udleveret en biografi af sin karakterrolle, så de kan sætte sig ind i personen, de skal spille.

Den fysiske profil

Køn
Alder
Højde og vægt
Hårfarve, øjenfarve, og hudfarve
Helbred
Særlige kendetegn

Den sociale profil

Social baggrung – over-, middel- eller arbejderklasse
Forhold til venner. Mange venner – få venner.
Uddannelse og evner
Personlige status. Gift – skilt – børn – osv.
Race og nationalitet
Religion
Politisk opfattelse
Interesser

Psykologisk profil

Sexliv
Etik
Handlekraft
Frustrationer
Temperament
Psykiske lidelser
Udadvendt / indadvendt
Fantasi
IQ

6. Dialog
a. Formidlende dialog. Give nødvendige oplysninger.
b. Iscenesættende dialog. Understøtte miljøet eller karakteren.
c. Fraværende dialog. Pauser er fx et godt virkemiddel.

7. Voice-over
En fortællerstemme bringer os ind i miljøet

KAMERAINDSTILLING

1. Kameraindstilling
Hver film viser mindst 24 billeder pr. sekund.

2. Billedbeskæring

Supertotal

Miljøet set ”fra oven”. Er vi i byen, ved havnen, på landet?

Total

Hele personen er med på billedet. Personerne præsenteres.

Halvtotal

Personen er skåret af lige under knæet. Til samtaler

Halvnær

Personen er skåret lige ved hofterne. Bruges ofte i en dialog.

Nær

Vi ser kun personens hoved. Psykologiske ansigtsudtryk.

Ultranær

Der vises kun dele af ansigtet.

3. Billedkomposition
Der kan være balance i billedet for at skabe harmoni.
Der kan være bevægelse i billedet. Personen står helt til højre, så vi fornemmer, at vedkommende er ’på vej’ til fremtiden.
Det gyldne snit får publikum til klart at se det vigtigste i billedet.
Lodrette -, vandrette - og diagonale linier giver os enten en oplevelse af fred, noget magtfuldt eller en handling.

 

KLIPNING

Klipninger
Ved at klippe scener fra, anbringe dem et andet sted osv. styrer instruktøren handlingen.
 

Kontinuitets-klipning:

Usynlig klipning. Eks. En person ser op, på næste billede ser vi himlen.

Montage-klipning:

Her skal publikum selv gøre en indsats. Eks. Mand – pistol = mord.
 

Analogi-klipning:

Noget i det ene billede passer til noget andet i billede nummer to. Eks. ’Blomster’ på et bord på billede 1. ’Blomster’ på en grav på billede 2.

Krydsklipning

På samme tid og i samme miljø, klippes der mellem to samtidige handlinger.

Parallel-klipning

Tiden er den samme, men miljøet er forskelligt. Eks. En person falder i floden i det ene billede. Det andet billede viser en person løbe meget hurtigt gennem en skov. Vi vil automatisk forbinde de to billeder og håbe på, at løberen når at redde den druknende.

Montage klipning

Barn & mund = skrig
Fugl & mund = sang
Kniv & hjerte = sorg
Vand & øje = gråd
Ved at sætte to ting sammen, danner publikum sit eget billede

FlashBack

Filmens handling er ofte fremadskridende; men det kan give en ny forståelse at vende tilbage i tiden.

 

TID

1. Tidsoverspring
Man korter tiden ned og udvælger de væsentlige handlinger. Ellers ville en film være uendelig lang.

2. Filmens tid
Filmen kan springe frem og tilbage i tid.

3. Filmisk tid
- Den faktiske tid: Filmen lader en handling tage den tid, den ville tage i virkeligheden.
- Den dramatiske tid: Filmen bestemmer, hvor lang tid en handling skal tage. Der kan optages i slowmotion eller fastmotion.
- Den psykologiske tid: filmen giver en fornemmelse af, hvor lang tid handlingen varer.

 

LYD

- Reallyd: Den lyd, der passer til billederne. Lyd, der kan være optaget ved indspildningen.
- Effektlyd: Lyden kan forstærkes. Ekstra lyd for at skabe effekt.
- Menneskestemmer: En fortæller, stemmerne kommer i forgrunden, og den bagvedliggende lyd dæmpes.
- Underlægningsmusik: Lægges på efterfølgende for at skabe bestemte stemninger.