Konjunktioner

KOBLINGER

Koblinger kan opdeles i to hovedgrupper:

Referentkoblinger og
Sætningskoblinger

Referentkoblinger er substantiver (navneord), egennavne og pronominer (stedord) i en tekst. De hedder ’referenter’, fordi de refererer til noget udenfor teksten.

”En mand kører på cykel. Manden har fart på. Han tramper i pedalerne.
Vejret er koldt. Det er sommer. Skyerne på himlen hænger lavt. Han er glad”.

Hovedregel: Første gang men nævner referenten i en tekst, står substantivet i singularis (ental) ubestemt. Anden gang står substantivet i singularis bestemt og tredje gang bruges et pronomen. (en mand – manden – han)

Undtagelser: Ved faste betydninger (vejret) ved vi, hvad der menes.

Referentkoblingerne i teksten er:

Om mennesket:
Om transport:
Om vejr:

mand, manden, han
cykel, fart, pedalerne
vejr, sommer, skyerne, himlen

Sætningskoblinger er ’ord’, der får sætninger til at hænge sammen.

De kan deles i 5 grupper.

Pluskoblinger:
Modsætningskoblinger:
Alternativkoblinger:
Årsagskoblinger:
Tidskoblinger:

og, også, til og med, desuden, for eksempel
men, derimod, tværtimod
eller
fordi, selvom, derfor,
da, senere, når

  

KONJUNKTIONER / BINDEORD (forbindere) 
Konjunktionerne er SMÅ ord, der får ’ord’, ’led’ eller ’sætninger’ til at hænge sammen.

Konjunktioner deles i to grupper:


De sideordnede:
og
eller
men
samt
thi
for
både og
enten eller
hverken eller

De underordnede:
at
der
som
hvis, hvor, hvorfor, hvordan, hvem
fordi
når

da
efter
mens
+ nogle flere

De sideordnede konjunktioner forbinder fx 2 ord, 2 sætningsled eller 2 sætninger, der er ligeværdige. Der skal være ligevægt på hver side af den sideordnede konjunktion.

Anne
på grenen
Han løb,

og
eller
men

Peter
på bladet
hun legede

 

De underordnede konjunktioner forbinder en hovedsætning med en ledsætning (bisætning).

Fx:

Han mente, at det var godt nok.
Hun sov, fordi hun var træt.
Hunden kom, når den hørte sit navn.