KOBLINGER
Koblinger kan opdeles i to hovedgrupper: |
Referentkoblinger og
Sætningskoblinger |
Referentkoblinger er substantiver (navneord), egennavne og pronominer (stedord) i en tekst. De hedder ’referenter’, fordi de refererer til noget udenfor teksten.
”En mand kører på cykel. Manden har fart på. Han tramper i pedalerne.
Vejret er koldt. Det er sommer. Skyerne på himlen hænger lavt. Han er glad”. |
Hovedregel: Første gang men nævner referenten i en tekst, står substantivet i singularis (ental) ubestemt. Anden gang står substantivet i singularis bestemt og tredje gang bruges et pronomen. (en mand – manden – han)
Undtagelser: Ved faste betydninger (vejret) ved vi, hvad der menes.
Referentkoblingerne i teksten er: |
Om mennesket:
Om transport:
Om vejr: |
mand, manden, han
cykel, fart, pedalerne
vejr, sommer, skyerne, himlen |
Sætningskoblinger er ’ord’, der får sætninger til at hænge sammen.
De kan deles i 5 grupper.
Pluskoblinger:
Modsætningskoblinger:
Alternativkoblinger:
Årsagskoblinger:
Tidskoblinger: |
og, også, til og med, desuden, for eksempel
men, derimod, tværtimod
eller
fordi, selvom, derfor,
da, senere, når |
KONJUNKTIONER / BINDEORD (forbindere)
Konjunktionerne er SMÅ ord, der får ’ord’, ’led’ eller ’sætninger’ til at hænge sammen.
Konjunktioner deles i to grupper:
|
De sideordnede:
og
eller
men
samt
thi
for
både og
enten eller
hverken eller |
De underordnede:
at
der
som
hvis, hvor, hvorfor, hvordan, hvem
fordi
når
så
da
efter
mens
+ nogle flere |
De sideordnede konjunktioner forbinder fx 2 ord, 2 sætningsled eller 2 sætninger, der er ligeværdige. Der skal være ligevægt på hver side af den sideordnede konjunktion.
Anne
på grenen
Han løb, |
og
eller
men |
Peter
på bladet
hun legede |
De underordnede konjunktioner forbinder en hovedsætning med en ledsætning (bisætning).
Fx: |
Han mente, at det var godt nok.
Hun sov, fordi hun var træt.
Hunden kom, når den hørte sit navn. |
|
