Retorik

Retorik kommer af oldgræsk og betyder "taler".
Retorik er det at udtrykke sig sprogligt for at overbevise andre (retorik som aktivitet). Retorik som aktivitet er en grundlæggende menneskelig foreteelse og kan altså iagttages i alle kulturer til alle tider.
I dagligsproget bruges retorik ofte om sproglig form i modsætning til indhold ("det er bare retorik", "tom retorik").
Ordet retorik er opfundet af Platon. Han ville skille talens indhold fra måden at tale på.

 

 Det klassiske retoriske system
De tre talegenrer:

  • 1. juridisk tale fx i retstale (om noget, der er sket)
  • 2. politisk tale (om noget, der ønskes)
  • 3. fortællinger eller taler til en lejlighed (fx en bryllupstale)

De fem arbejdsfaser:

  • 1. argumenterne findes
  • 2. talen disponeres
  • 3. talen formuleres og udsmykkes
  • 4. talen læres udenad
  • 5. talen fremføres

Talens dele:

  • 1. indledning
  • 2. redegørelse for sagen
  • 3. sagsforholdet
  • 4. bevisførelse
  • 5. afslutning

De fem stilkvaliteter:

  • 1. korrekt sprog
  • 2. tydelighed
  • 3. passende ordvalg
  • 4. smukt sprog
  • 5. kortfattethed
Hvornår skal vi kunne holde en tale og hvorfor?

Vi lever i et demokrati og vores STEMME betyder derfor noget. Vi skal påvirke de mennesker, vi er iblandt, og vi skal påvirke det samfund, vi er en del af.

Som privatperson, erhvervsmenneske eller borger i et demokratisk samfund er det væsentligt at kunne give udtryk for sine tanker og holdninger. Det gør vi gennem et godt, mundtligt sprog – dels for at manifestere sig som person, men også for at opnå bedre resultater.

Stemmen
Stemmen er en vigtig del af vores personlighed. Som et fingeraftryk er stemmen unik – den kan afsløre, hvem vi er, og hvordan vi har det.
I kommunikationen mellem mennesker har stemmen derfor en afgørende betydning for, hvordan vi påvirker andre, og hvordan vi bliver påvirket af dem. Alligevel er det de færreste mennesker, der har lært at arbejde bevidst med stemmen og dens virkemidler.

Flere erhverv kræver meget af vores stemme. Skal man fx undervise, holde oplæg for en forsamling eller er skuespiller, skal stemmen have langt mere kraft, end når man småsludrer hjemme i sofaen.

Ved at lære en sund stemmeteknik kan man undgå at blive træt, hæs og øm i stemmen i de krævende situationer. En sund stemme lyder samtidig mere sikker og overbevisende og er mere behagelig at lytte til.

Stemmens og kroppens signaler
Al mundtlig kommunikation foregår både på et sprogligt og et ikke-sprogligt plan. På det sproglige plan udtrykker vi os med ord om en sag. På det ikke-sproglige plan er kropssproget og stemmen med til at afsløre, hvad afsenderen egentlig vil. Vi afkoder også hurtigt løgn, humor eller ironi, hvis der ikke er en naturlig samklang mellem stemmen og ordene.
     Men når kropssproget og stemmeføringen understreger ordene, bliver virkningen til gengæld så meget desto mere overbevisende.
     Man støder tit på folk, der rent fagligt er utrolig dygtige og vidende, men som har svært ved at formidle deres stof til den uindviede. De kommer til kort, når de skal omsætte deres viden til et mundtligt oplæg, der både skal fremme forståelsen og vække interesse hos tilhørerne.
     Med en effektiv forberedelse kan du levere en overbevisende formidling ved et mundtligt oplæg. Formålet er at sikre, at dine fremlæggelser ikke blot fremstår professionelle og indsigtsfulde, men også er overbevisende og interessante, så man i sidste ende får sit budskab frem.

Planlæg kommunikationen
Retorikkens metoder hjælper dig til at overskue situationen og til at planlægge din kommunikation, forberede din egen argumentation og til at gennemskue modpartens argumenter, fokusere på dit oplæg, at disponere dit stof, udnytte din tid og bruge de retoriske appelformer.

10 råd til at forbedre stemmen

1.

 

2.


3.

4.

5.

6.

7.


8.


9.


10.

Træk vejret med den nederste del af brystkassen. Maven buler lidt frem, når du trækker vejret ind og tilbage igen, når du puster ud. Med den dybe vejrtrækning kan du aflaste og styre stemmen.

Læg mærke til mavemusklernes arbejde, når du griner eller hoster. Med det samme muskelarbejde kan du støtte stemmen så den får mere kraft.

Stå med vægten på begge ben. Så danner kroppen et fundament for stemmen.

Ret ryggen og lad hovedet føles let. Så er der bedre plads til stemmen.

Spænd af i kæbemusklerne. Så klinger stemmen bedre, og det er nemmere at tale tydeligt.

Åbn munden, så lyden kan komme ud. Stemmen bliver forstærket i mundhulen.

Læg energi i at tale tydelig. Så bliver konsonanterne tydeligere, og stemmen kan slappe lidt mere af.

Hold pauser i talestrømmen. Det giver publikum ro til at forstå det, du har sagt, mens du selv kan bruge pausen til at trække vejret i bund.

Fokuser din stemmes lyd, så den rammer bagest i salen. Stemmen indretter sig automatisk til den valgte afstand.

Vend ikke ryggen til publikum. Hvis man står og taler ind i en tavle eller til sin power point, mister stemmen volumen, og publikum mister interessen.

Afspænding for stemmens omgivelser

Sæt dig godt til rette på en stol, og lad begge fødder hvile på gulvet. Læg nu mærke til åndedrættet. Når du trækker vejret ind, buler maven lidt frem og brystkassen lidt ud til siderne. Brug et par minutter på gradvist at gøre vejrtrækningen langsommere og dybere. Mærk tyngden i kroppen – helt ned til fødderne.

Mærk efter hvordan musklerne i nakken og underkanten af kraniet føles. Spænder du? Hvor? Hvor meget kan du løsne i dette område? Hvor meget kan du give slip på spændingen? Kan du slappe mere af hvis du flytter hovedet lidt bagud? (Hagen bliver i vandret position) Hvordan føles musklerne nu? Flyt hovedet lidt rundt, og mærk efter hvor musklerne er mest afspændte. Prøv at sige ”Ah” i hovedets gamle og nye position. Kan du mærke eller høre forskel på stemmen?

Flyt opmærksomheden til kæbemusklerne. Er det spændte eller bløde? Er tænderne bidt sammen? Hvor ligger tungen i munden? Lad kæben blive tung og mærk afstanden mellem tænderne. Læberne er let lukkede, og tungen ligger blødt i bunden af mundhulen. Prøv at sige ”mm-hmm” – lyt og mærk efter, hvordan stemmen klinger.

 

Forskel på stemmer
Nogle stemmer får os til at slappe af, mens andre stemmer får os til at blive irriterede og aggressive.

3 former for ”talepapir” eller mamuskripter

1 Fuldt manuskript
1. Del teksten op på kort (størrelse A5). Du har set Dronningens Nytårstale.
2. Giv kortene nummer, så der ikke går kludder i rækkefølgen.
3. Skriv så stort, at du ikke behøver at have læsebriller på.
4. Brug en markeringstusch til de vigtigste ord.

2 Skemaet
Når du har skrevet dit manuskript, kan det med fordel indsættes i et skema, så kun det vigtigste kommer med. Det gør din tale mere fri og naturlig.

Indledning

Stikord om, hvad emnet handler om

 

Punkt 1

Hovedpunkterne

 

Punkt 2

Hovedpunkterne

Vis din graf på skærmen
 

Punkt 3

Hovedpunkterne

 

Punkt 4

Hovedpunkterne

Vis nogle færdige produkter

Afslutning

Opsummering

 

3 Stikord
Skriv nøgleord (de vigtige ord) ned.

Hjælpetegn
Ved alle tre manuskripter kan du som en hjælp indsættes forskellige tegn.
Det kan være tegn som: Se op – hold pause – tal højt – smil – osv. Vælg dine egne.