ROMANEN

    
Navnet
Roman kommer fra romanz, som i mid-delalderen var betegnelsen på det talesprog, som havde udviklet sig i det franske område af romerriget, hvor de talte latin. Navnet ’roman’ blev brugt om de latinske tekster, der blev oversat til folkesproget. De kom på mode i Frankrig i 1100-tallet.

Definition
En roman er en længere, digtet prosafortælling. Den udgives som regel som en selvstændig bog. Alternativt kan en roman udgives som en føljeton i en avis eller et tidsskrift.
     En fantasifortælling af større omfang, der fremstiller en eller flere (historiske eller som oftest opdigtede) personers oplevelser eller levnedsløb eller skildrer en tidsalder, et miljø, en åndelig bevægelse osv.
     Undtagelsesvis kan en roman være i bunden form (på vers). Eksempler er Adam Homo (af Paludan-Müller) og Eugen Onegin (af Pusjkin).
     Som regel skildrer romanen menneskers liv og skæbne i en række handlingsforløb over længere tid. Vægten kan variere fra ydre begivenheder og miljøskildringer til at koncentreres om det sjælelige og karakterudviklingen.

Formen
Nogle typiske træk:

  1. længere end en novelle (mere end cirka 50 sider)
  2. inddelt i kapitler
  3. indre monolog, dvs. tanker (til forskel fra f.eks. et drama)
  4. en eller flere hovedpersoner
  5. tilhører en eller flere genrer
  6. beretter en opdigtet historie (til forskel fra f.eks. en biografi)
  7. en definitiv afslutning
  8. få fodnoter (til forskel fra f.eks. videnskabelig tekst)
  9. Alle disse træk er blevet tilsidesat i forskellige tilfælde. Dette behøver ikke betyde at værket ikke er en roman.

Historisk
Teksterne var skrevet på vers og blev flere århundreder senere oversat til prosa. På den måde opstår der en ny genre.
     I 1400-tallet var en roman ikke længere en oversat tekst på vers, men en tekst skrevet direkte på folkesprog og prosa. Hermed kommer der en folkelig synsvinkel ind i billedet parret med humor, satire, katastrofe og fortælleglæde.
     Andre genrer kommer til: rejseskildring, historisk beretning, memoirer. Og med bogtrykkerkunstens opfindelse i 1440erne nærmer vi os, hvad vi i dag forstår ved en roman. Romangenre opnår en gennemslagskraft midt i 1700-tallet. Den har stort set holdt lige siden.
     Forklaringen på denne opblomstring og beherskelse af det litterære felt siges at skyldes tilstande og kræfter uden for romanen, men romanen har alligevel en finger med i spillet. Historisk sker der nemlig det i 1700-tallet, at adel og kirke, der tidligere var de kulturbærende lag, overhales af borgerskab og kapitalisme. Når denne kulturrevolution kunne finde sted, var det ikke mindst under medvirken af bogtrykkerkunstens folkelige muligheder som meddelelsesmiddel for idéskabere og lynkastere (løbesedler!).
     Romankulturen trives derfor bedst i lande som Frankrig og England, der tidligt udvikler sig industrielt.
    Betragtet fra en sådan synsvinkel opstår romanen dels som medium for borgerskabets selvforståelse, dels som basis for folkelige fortællinger.
     Som den første egentlige roman i europæisk litteratur regnes oftest Miguel de Cervantes' ’Don Quijote’. Denne roman kan læses som et opgør med middelalderen og dens høviske ridderdigtning, og således indvarsle det moderne i europæisk idéhistorie. Også i et langt tidsperspektiv kan romangenrens udvikling siges at afspejle fremvæksten af et moderne tankesæt, ved at genren især er blevet brugt til at illustrere menneskelig individualitet, menneskers valg og menneskets ensomhed.
     I løbet af 1800-tallet udviklede romanen sig til at blive den mest populære litterære genre, og fra afslutningen af 1800-tallet og fremover har en række forfattere ført romangenren ind på nye veje, således at den forblev en hovedgenre også under modernismen: Fjodor Dostojevskij, Knut Hamsun, Marcel Proust, Franz Kafka, James Joyce, Virginia Woolf, Robert Musil.

Romangenrer

  1. Antiroman
  2. Brevroman
  3. Dannelsesroman
  4. Fantasy
  5. Fremtidsroman
  6. Historisk roman
  7. Jeg-roman
  8. Kollektiv-roman
  9. Kortroman
  10. Kriminalroman
  11. Spændingsroman
  12. Kærlighedsroman
  13. Nøgleroman
  14. Psykologisk roman
  15. Rejseroman
  16. Ridderroman
  17. Science fiction
  18. Slægtsroman
  19. Trivialroman
  20. Knaldroman
  21. Udviklingsroman
  22. Utopisk roman