Ca. 1800 -1870

Ordet "romantik" kommer af det oldfranske ord romanz, som betegner en prosafortælling på folkesproget, og som også har givet ophav til det danske ord roman. Det kom til at betyde noget fantastisk og stod derved i modsætning til hverdagen.
     Romantikken var et overordnet begreb for den dominerende åndsstrømning i Danmark i perioden fra 1800 og helt til 1870. Romantikken opstod som reaktion mod den fornuftstro, materialisme og det mekaniske verdensbillede, som gjaldt inden for kulturen under oplysningen.

I Danmark fik romantikken sit store gennembrud efter et foredrag af Henrik Steffens, en dansk-tysk filosof, naturforsker og forfatter, der levede fra 1773-1845. Han var fætter til N.F.S. Grundtvig. Adam Oehlenschläger, som var tilhører, fulgtes efter foredraget med Steffens hjem for at høre mere og for at blive klogere på det, han netop havde hørt.
     Umiddelbart efter denne berømte samtale skrev Oehlenschläger digtet Guldhornene om de netop stjålne guldhorn.
     Året efter udkom digtet i Oehlenschlägers store digtsamling "Digte 1803", hvilket kom til at stå for romantikkens pludselige gennembrud i dansk litteratur.
Den første del af romantikken kaldes universalromantikken. Den indeholder to modsatrettede strømninger, panteismen og dualismen.
     I Danmark blev det panteismen, der bliver den dominerende filosofi.

Panteisme: (Græsk) Filosofi, der betragter guddommen som uendelig, allestedsnærværende og evig. Gud er i alt, og alt hænger sammen.
Schelling (tysk filosof):
 ”Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket"

Dualisme: Fra begyndelsen fandtes der to grundprincipper – godt og ondt – ånd og materie – gud og satan.

Fra begyndelsen af 1800-tallet - starten bliver oftest sat til 1803, hvor Adam Oehlenschlägers debutdigtsamling "Digte 1803" udkommer - til 1824, hvor både Steen Steensen Blicher og Poul Martin Møller debuterer og indvarsler realismen i dansk litteratur.
     Den anden del går fra 1824 til 1871, hvor det moderne gennembrud indvarsles af Georg Brandes' første forelæsning "Indledning til Emigrantlitteraturen". Året efter i 1872 er året, hvor Charles Darwins "Arternes Oprindelse" udkommer på dansk.
     For Danmarks vedkommende blev romantikken national. Den ændrede sig fra universalromantik til nationalromantik. Denne romantiske nationalisme opstod overalt i Europa som en reaktion på Napoleons forsøg på at underlægge sig hele Europa.

Naturen
Rousseau (fransk filosof og forfatter) - opfattede naturen som det uspolerede og oprindelige, mens kulturen for Rousseau var det, der har spoleret mennesket. Dette synspunkt stod i skarp kontrast til 1700-tallets dyrkelse af det fornuftige og det nyttige.
     Rousseau så følelserne som det naturlige i mennesket, mens fornuften mere var noget kulturelt bestemt.
     Ewald og Baggesen blev inspireret af Rousseau til at lægge vægten på følelserne i deres litteratur. Dermed bliver de forløbere for romantikken.

Det national-romantiske
I Danmark betød Napoleonskrigene og Danmarks uheldige engagement i disse, at englænderne bombar-derede København i 1807 og tog den danske flåde.
Den danske stat gik bankerot i 1813, og i 1814 mistede vi Norge.
     Dette var baggrunden for, at romantikken blev national.
     Oehlenschläger og Grundtvig spillede en central rolle i forhold til, at den danske romantik bliver national.

Kunstneren blev et geni
Kunstneren bliver fremhævet som et geni, der kan skue ind i ideernes verden eller hvordan alt egentlig burde være.
     Når den romantiske digter f.eks. tillader sig at skrive digte uden fast rytme eller rimstilling, som det f.eks. ses i Oehlenschlägers Guldhornene, er det et udtryk for, at den romantiske digter hæver sig over alle regler og bindinger.

København

I 1801 boede der i København 100.000 borgere. Da hele byen lå indenfor voldene var der en meget stor befolkningstæthed.
     Det gik især ud over de fattige, der måtte klumpe sig sammen på meget små arealer. En københavner havde i gennemsnit 10 m2 at leve på; men så man på den fattige del af befolkningen var der kun 2,5 m2 pr. person. Derudover levede de fattige sammen med grise, køer, heste og høns.
     Denne befolkningstæthed, sammen med manglende sanitære foranstaltninger, forhøjede dødelig heden, og sygdomme florerede.
     Dette kulminerede i 1853, hvor en koleraepidemi ramte København, og over 5000 mennesker omkom. Først efter at man i 1855 besluttede at sløjfe voldene, fik man den nødvendige plads til at bygge flere boliger og derved mindske befolkningstætheden i, hvad der derefter kom til at hedde den indre by.
     Kontrasten mellem den fattige københavner og borgerstanden i byen var derfor stor. Det er dog sjældent noget, der ses i tidens kunst, som først og fremmest afspejler den veluddannede borgerklasses synspunkter og levevis, og derfor godt kan give det fejlagtige indtryk, at dette var en gylden tid for hele landet og alle stænder.

Samfundet
Jordbruget var blevet reformeret i de foregående århundreder. Dette havde forårsaget en voldsom befolkningstilvækst, som medførte en omfattende emigration til blandt andet Amerika. De ejendomsløse blev på grund af befolkningstilvæksten tvunget til at forlade landsbyerne for at søge arbejde i byerne. For at råde bod på den tiltagende fattigdom blev der indført almen skolegang i de fleste europæiske lande.
     En naturlig stat var for romantikerne nationen, en kollektiv organisme som var grundet på den fælles historie som et folk havde og som de mente skabte en folkekarakter. Disse ideer lagde grunden for nationalromantikken som havde et langt liv foran sig.

Litteraturen
Romantikken betød en fornyelse af prosaen med en mængde nye genrer, men også fornyet interesse for de gamle. Ved at lægge vægten på individet var selvbiografien en af litteraturens største genrer.
Anden litteratur, der blev populær, var: Brevromanen, den historiske roman, folkeromanen om den almindelige borger, folkefortællinger, skrækromanen, kunstsagaer og eventyret.
     Kvindelige forfattere begyndte nu også at opnå en vis anerkendelse. De bidrog til udviklingen af den psykologiske roman og kærlighedsromanen.
     Især lyrik fik en meget stor plads i den romantiske periode.

Billedkunst
Indenfor billedkunsten blev en bestemt periode fra omkring 1800 – 1850 kaldt for ’Den danske Guldalder’.

Vigtige personer i perioden
billedkunstner C. W. Eckersberg,
fysikeren H. C. Ørsted,
billedhuggeren Bertel Thorvaldsen,
digteren Adam Oehlenschläger,
filosoffen Søren Kierkegaard,
komponisten C.E.F. Weyse,
arkitekt C. F. Hansen,
digteren H. C. Andersen,
dramatiker Johan Ludvig Heiberg,
balletmester August Bournonville,
teolog og digter N. F. S. Grundtvig og
salmedigter B. S. Ingemann.
    
Vigtige begivenheder i Danmark

1801    Slaget på Reden
1802    Guldsmed Niels Heidenreich stjæler Guldhornene fra Kunstkammeret i
            København og smelter dem om. Dette inspirerer Adam Oehlenschläger til
            digtet Guldhornene.
1806    Danmarks første, bemandede ballonopstigning finder sted i København.
1807    Københavns bombardement
1808    Danmarks formodentlig første juletræ på Holsteinborg Gods ved Skælskør i
            juletiden med tændte lys på et grantræ.
            I København blev det første træ tændt hos Frederikke Louise og Martin
            Lehman i Ny Kongensgade.
1813    Statsbankerotten
1814    Danmark afstår Norge til Sverige.
            Jøderne fik næsten fuld ligestilling i Danmark. 
            Undervisningspligt for alle børn fra det 7. år til konfirmationen.
            Landet inddeles i skoledistrikter.
1819    H.C. Andersen kommer til København.
1820    H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1824    I København åbner Statens Museum for Kunst.
1825    H.C. Ørsted frembringer metallisk aluminium.
1828    Præsternes pligt til at katekisere, at overhøre menigheden bliver indskærpet.
1829    Den Polytekniske Læreanstalt oprettes med Ørsted som direktør.
1830    Julirevolutionen i Paris
1831    Rådgivende stænderforsamlinger, der kunne komme med forslag til kongen.
1835    De første af H.C. Andersens eventyr udkommer, blandt andet Fyrtøjet, Lille
            Claus og store Claus, Prindsessen paa Ærten
1836    Københavns Universitetets hovedbygning står færdig
            "Skarp eksamination" – dvs forhør under tortur - forbydes ved lov.
1838    Bertel Thorvaldsen vender hjem efter 40 år i Rom
1839    Frederik VI dør og efterfølges på tronen af Christian VIII.
            Franskmanden Jacques Daguerre (daguerreotypi) og englænderen William
            Fox Talbot lancerer hver deres fotografiske teknik: de sølvbaserede,
            fotografiske processer.
1840    Corsaren, Danmarks første folkeligt udbredte satiriske vittighedsblad,
            udkommer første gang.
1843    15. august åbnede Tivoli.
1845    Det bestemmes, at Jægersborg Dyrehave alene skal være lystskov
1847    Den første jernbanestrækning i Danmark åbner mellem København og
            Roskilde.
1848    Treårskrigen 1848-50 mod Tyskland. (Danmark vil inddrage Slesvig og
             Holsten)
1849    Enevælden afskaffes, og Danmarks Riges Grundlov vedtages.
1853    Koleraudbruddet i København.
            Indre Mission oprettes som modvægt til de religiøse sekter: baptisterne,
            mormonerne og metodisterne.
1856    Den gamle Nørreport nedrives. 1800 tønder land uden for Københavns volde
             gives fri til bebyggelsesformål, og her opføres brokvartererne.
1857    De tre sidste broer ind til København rives ned.
1858    Charles Darwin udgiver sit hovedværk “Arternes oprindelse”.
1864    I den sidste krig mod Tyskland mistede Danmark Slevsvig, Holsten og
            Lauenburg.
1866    Andelsbevægelsens start med forbrugsforeningen i Thisted.