LIX står for LæsbarhedsIndeX. Det skulle sige noget om, hvor læsbar en tekst er, men det gør Lixtal ikke altid. LIX siger f.eks. ikke noget om typografi og tekststørrelse, der også kan have noget med tekstens læsbarhed at gøre. Desuden siger lixtal KUN noget om teksten - ikke om læseren, eller rettere: med lixtal regner man alle læsere for enslæsende.
Hvad kan lixtal bruges bruges til?
Lixtal kan ikke bruges på alle tekster. F.eks. er ord som "børnefødselsdag" eller "fødselsdagsfest" lange ord i en lix-tælling, men ikke særligt svære ord for de fleste. Til gengæld er et ord som "crux" eller "rambus" nok ikke ord, de flest kender, men de vil alligevel tælle som lette i en lix-tælling.
Derfor skal man være varsom når man bruger lixtal. Enhver tekst er lige så høj grad afhængig af sin læser, som af tekstens sprog.
Lixtal skal bygge på en homogen tekst, dvs. en tekst der ikke skifter stil og sprogtone undervejs.
Disse tekster kan man slet ikke bruge lixtal på:
-
Brugsanvisninger og vejledninger
-
opremsninger
-
dialog / replikker - i teaterstykker
-
poesi, lyrik og sangtekster
-
Sprog der falder uden for tekstens øvrige stil, f.eks. citater eller dialog mellem personer i skønlitteratur.
-
overskrifter.
-
tekster til billeder.
-
optegnelser, som telefonbogen og andre registre.
Skema for lixtallets værdi
Lixtallet siger mest om tekster der er skrevet i kancellistil.
Hvis I er plaget af kancellistil, så kan det godt betale sig at bruge lixtal, som et fingerpeg - et fingerpeg - om hvor svær teksten er.
Mange virksomheder og offentlige organisationer kan med stor fordel bruge lixtal, som et fingerpeg til de ansatte om hvornår deres sprog er tæt på kancellistil.
NB.: Teksteksemplerne er ikke nødvendigvis svære. De optræder som typisk at have et givent lixtal. Man kan sagtens skrive en let læselig lovtekst eller en møgsvær børnebog
-
55 < + Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
-
45 -54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
-
35 - 44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
-
25 -34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne
-
24 > Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur
Beregning og formlen for lixtal
LIX beregnes efter en formel, der giver et tal. Tallet sammenlignes med værdier i et skema. Det er så meningen, at det siger noget om, hvor svær teksten er.
LIX = Gennemsnit af antal ord pr. punktum i teksten + procentdelen af ord på 7 bogstaver eller derover.
Sådan beregner du din lix-tallet for din tekst:
1) Tæl alle ord i teksten (O)
2) Tæl alle punktummer i teksten. (P)
3) Tæl alle lange ord, dvs. ord på 7 eller flere bogstaver (L)
4) Divider O med P, O/P = antal ord pr. punktumlængde. Skriv det ned - afrund til hele tal eller brug én decimal.
5) Divider L med O og gang med 100, L/O x 100 = Procentdelen af lange ord i teksten. Skriv ned som før.
6) Læg dine tal fra 4 og 5 sammen, dvs. (O/P+(L/O x 100))= Lixtal. Du har så tekstens LIX-tal.
Opstillingen af formlen til bregning af LIX-tal er her:
Kancellistil
Kancellistil er en sprogbrug som de fleste kender fra lovtekster. Ordet kommer også af "kongens kancelli" - datidens regeringskontor.
Det er en sprogform der ligger meget langt fra vores talesprog, og derfor er den uvant for os - de fleste bruger deres talesprog mere end deres skriftsprog.
Kancellistil er kendetegnet ved:
-
lange sætninger (kaldes også perioder).
-
abstrakt ordvalg.
-
brug af verbalsubstantiver.
-
brug af verbaladjektiver.
-
forvægt i sætninger, så verbet kommer langt henne i sætningen.
-
sammensatte ord
Formålet med kancellistil er at skabe en upersonlig og utvetydig stil. Det betyder dog, at der skal mange opremsninger til, før end de mange forbehold i lovgivningen er afgrænset.
Kancellistil kan i dag mest betragtes som et fagsprog. Jurister kan altså godt bruge kancellistil til hinanden - på samme måde som unge kan udvikle et gruppesprog, der holder sammen på gruppen, og som man må lære for at blive optaget i gruppen.
Problemet opstår først, når advokaten eller den ansatte i forvaltningen skal til at henvende sig til andre, som ikke kender og er vant til kancellistilen. |